Jan E. Jørgensen
14. marts 2024 17:27
Hvad laver et folketingsmedlem? Egentlig.
Det spørgsmål får jeg tit, og det er jo fair nok. Når man ser tv-billeder fra folketingssalen, så er de fleste som regel fraværende, så hvad laver resten? Sover på sofaen? Malker køer? Malker statskassen?
Som min søde hustru siger - du kan jo ikke forvente, at folk ved, hvad I laver, når I aldrig fortæller dem det - og det har hun jo ret i. Hun har faktisk altid ret.
Så nu kommer der er langt indblik i en lille smule af det, jeg lavede i onsdags.
Jeg læste mails. Jeg er med på, at det ikke er unikt, og at andre mennesker også er koblet på det der internet, men jeg vil nu alligevel påstå, at mængden og arten af de mails, man modtager som folketingsmedlem, er noget for sig.
Så her kommer et indblik i min indbakke - men kun for en enkelt dag. Onsdag den 13. marts 2024.
Mails er et helt kapitel for sig.
I de gode gamle dage skulle man have fat i pen og papir samt investere i kuvert og frimærke for at skrive til sit folketingsmail. I dag sender man en mail.
Og det er der ret mange, der gør. Mange sender mails til hele folketinget på én gang. Nogle inkluderer også for en sikkerheds skyld dronningen, højesteret, folketingets ombudsmand og paven i Rom.
Jeg vil ikke belemre dig med indholdet af alle de mails, jeg har modtaget hele ugen, så vi nøjes med et mindre udpluk fra indboksen onsdag.
Kl. 17.32 var der indløbet 102 mails. De er naturligvis ikke alle sammen lige vigtige. Men jeg tror og håber, at når du har læst dette opslag færdigt, så vil der være en vis forståelse for, at jeg har indrettet mig med et autosvar, der forklarer, at jeg ikke har tid til at besvare alle mails, men at de alle sammen bliver læst.
Det sidste er naturligvis løgn, for der kommer ind i mellem mails så lange og mystiske, at jeg ikke læser dem. Men de fleste mails læser jeg – og er det indenfor mit ordførerområde eller fra en, jeg kender i forvejen, så er der naturligvis en større chance for, at man får et svar.
Som eksempel på en af dem, der med jævne mellemrum sender meget lange mails, så lad mig bringe et par highligts fra en person, der blot kalder sig S.D. – R. Det kommer her:
”Dine øjne ligner øjne som hos en ABE dyret ude i skoen og DIN KARAKTER LIGESÅ som hos en ABE dyret, META FRAUDeriksen, og DET har du TILFÆLLES med samtlige medlemmer af ststsRÅDET og med Dronningens SØSTER Familie !”
Og sådan bliver han – eller hun – ved i det uendelige.
I en helt andet boldgade, så er Venstre også flinke til at skrive mig, så jeg kan følge med i, hvad vi går og mener. I dag er der en mail, som beskriver det nye udspil til, hvordan vi styrker forsvaret. Der skal bl.a. indkøbes luftforsvar, og det er nok en meget god idé.
Samtidigt indføres kvindelig værnepligt, hvilket jeg har kæmpet for i snart rigtig mange år. Blandt andet skrev jeg sammen med min daværende kollega Mads Rørvig et debatindlæg i Berlingske om sagen helt tilbage i 2012 med overskriften Piger i Trøjen. Tålmodighed og vedholdenhed er dyder i politik, for som der står skrevet i Vandrehallen på Christiansborg – ”Plugt ikke frugten, før den er moden. Skal ukrudt luges, så glem ej roden.”
Jeg må også krybe til korset og erkende, at jeg abonnerer på enkelte nyhedstjenester. Berlingskes morgenpost giver et fantastisk overblik over, hvad der står i dagens aviser, så den er jeg glad for. Jeg modtager også nyhedsmails fra infomedia, Kommunen, ritzau, Politiken, JP, Altinget og et par stykker mere, men jeg får dem slet ikke læst.
Som kulturordfører abonnerer jeg ligeledes på nyhedsbreve forskellige steder fra. I disse dage er der dokumentarfestival CPH:DOX som i år spiller i over 40 byer. Det er en fælles sejr, som jeg er stolt af. Arbejdet med at finde spændende dokumentarfilm fra hele verden er jo det samme, hvad enten filmen skal vises i én biograf, eller den kan komme på turné til en række byer i hele Danmark.
Nå – men de skriver til mig med alle de spændende film, der er på programmet. Jeg håber at få tid til at se par stykker af dem.
Reklamemails har jeg frameldt. Totalt. Og så alligevel ikke helt. Jeg får mails fra Popsa, som altid har 50% rabat på fotobøger, hvis man vel at mærke bruger deres rabatkode. Hvorfor sætter de ikke bare prisen ned?
Og så var jeg så hamrende træt af at være fanget i corona-fængslet tilbage i de frygtelige år, at jeg overraskede min elskede hustru med et staycation ophold på D’Angleterre. Det var ikke helt så dyrt, som jeg havde frygtet, men vi gentager det nok ikke lige med det samme. Jeg får dog stadig deres mails. Jeg har ikke kunnet nænne at afmelde dem. Så kan man jo drømme lidt gratis luksusdrømme.
På toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine gentog jeg min opfordring til at boykotte ecco, som fortsat driver en lang række butikker i Putins Rusland. Jeg skruede også lidt op for retorikken – og kom desværre til at skrue for højt op. Det gav selvfølgelig en del trafik i indbakken – men overraskende nok, så er de fleste positive.
Det plejer at være sådan, at man skriver for at brokke sig – sjældent for at rose. Jeg er ikke meget anderledes selv. Tror aldrig at jeg har skrevet til vores skraldemænd og takket for, at de har tømt vores skraldespand derhjemme. Men hvis den ikke er tømt …
Så man kan roligt regne med, at billedet er skævt, hvis man alene laver meningsmålinger ud fra modtagne mails eller kommentarer på sociale medier.
En af dem, der var ret uenig med mig i min ecco-melding, fik et hurtigt svar. Lad os kalde ham Preben. Og det var han skam også flink til at takke mig for, men så måtte Preben lige stille otte nye spørgsmål. Dem har jeg ikke svaret på, så i onsdagens indbakke var der en rykker.
Den lyder således: ”Hej igen Jan - du var meget hurtig til at svare på min første mail. Siden gik det ikke så godt. Jeg savner dit svar på mine ret enkle og konkrete spørgsmål i mailen nedenfor og jeg ser meget frem til at høre fra dig. For du har vel pli nok til at svare også denne mail. ”
Jeg er simpelthen nødt til at slå fast, at det ikke er mangel på pli ikke at svare på en mail. Man har heller ikke pligt til at tage sin telefon. Jeg er ikke ansat af vælgerne. Jeg er valgt af vælgerne – og jo i sagens natur ikke af alle vælgere. De fleste har jo sådan set ikke stemt på mig.
Han fik nu alligevel et svar. Det lyder således:
”Kære Preben
Jeg modtager dagligt 100 - 150 mails. I dag har jeg været til møder næsten uafbrudt siden kl. 8.30 - og om fem minutter skal jeg ud af døren igen. Jeg har ganske enkelt ikke tid til at chatte. Du må ikke tage det personligt.
Et enkelt spørgsmål til dig. Og hvis du ikke du svarer, så vil jeg ikke tillægge det mangel på pli: Ville du have sendt din seneste mail, hvis du havde skullet sende det som et gammeldags brev med kuvert og frimærke?
Jeg kommer ikke til at indgå i korrespondance-skak med dig. Du har utvivlsomt ret i nogle af dine pointer - og andet er vi blot uenige om. Forstår godt, at det kan være frustrerende ikke at kunne afkræve sine folkevalgte svar på alt muligt, men du kan eventuelt melde dig ind i et parti og deltage i nogle møder - det giver dig direkte adgang til at tale med de politikere, som du føler dit tættest på.
Tak for dit engagement - hav en fortsat god dag.
BH
Jan”
Er jeg for hård? Jeg ved det ikke.
Så er der de mange mødeindkaldelser. Fra ministerier. Fra udvalg. Fra Venstre. Fra kollegaer og medarbejdere. De ryger ind i kalenderen helt af sig selv. Skide smart – men ikke så smart, at de bliver holdt ude i kalenderen, hvis de clasher med et møde, der allerede ligger i kalenderen. Så en stor del af min arbejdsdag går med at finde ud af, hvilke møder, jeg ikke kan deltage i, fordi de ligger samtidigt med et andet møde.
Af samme grund siger jeg nej til stort set alt, der hedder konferencer, webinarer og den slags – med mindre jeg selv skal sige noget. Det er ikke arrogance eller mangel på interesse. Det er ganske enkelt nødvendigt.
Bare i onsdags blev jeg inviteret til følgende:
Debatmøde om Cancel Culture på museet Storm.
Konference om biobaserede byggematerialer
Investeringstopmøde 2024
Power-to-X-topmøde
Debatarrangement om flere danskere i Bruxelles
Webinar om Sverige og Finland i NATO
Det er en rigtig god idé at kalde sit møde for et topmøde. Det skærper interessen og svarer næsten til at skrive FORTROLIGT i emne-feltet, men jeg er alligevel nødt til at melde afbud til det hele bortset fra denne her:
Invitation til at være dommer i DTU’s årlige Grønne Dyst. Det lyder sjovt. Unge studerende, der dyster i klimaløsninger. Den er jeg med på.
Så var der også to, der inviterede sig selv på kaffemøde. Det var inden for det ene af mine to ordførerområder – nemlig kultur. Der er altid tale om engagerede mennesker, der virkelig brænder for sagen. Det elsker jeg, og derfor forsøger jeg at prioritere denne type møder, men det kan ikke altid lade sig gøre. Bare op til medieforhandlingerne havde jeg flere end 80 kaffemøder. Det er ret voldsomt.
Dagens kaffemødeinvitationer var der kun to af:
1. Kaffemøde om Levende Musik i Skolen. Den tror jeg er løst – så kaffemødet bliver næppe nødvendigt.
2. Kaffemøde om døde, hvide mænds dominans i operaverdenen. Ja – den havde jeg ikke lige set komme. Jeg er med på at Wagner, Mozart, Beethoven, Rossini, Carl Nielsen, Puccini, Verdi, Debussy og alle de andre er døde, men det kan de jo ikke gøre for.
Jeg er også med på, at de har samme køn og hudfarve, men det var en anden tid, som man siger. På wikipedias liste over betydende mandlige opera komponister finder man 68 mænd og to kvinder – Dame Ethel Smyth og Judith Weir. Jeg har ikke hørt om nogen af dem, og det er sikkert min fejl.
Jeg selv har sunget en del – først som alt i Københavns Drengekor og siden som bas i Københavns Drenge- og Mandskor – og jeg kan da konstatere, at vi basser altid har de kedelige roller i operaerne. Den onde skurk og den gamle far.
Hvorimod den heltagtige førsteelsker altid er en irriterende og selvglad tenor.
Tænk over, at det var de tre tenorer, der gjorde opera berømt. Hvem har nogensinde hørt om de tre basser?
Og for kvindernes vedkommende, så har især sopranerne nærmest patent på de vildeste og smukkeste arier.
Nå – men det er næppe den store bias rettet mod mænd med dybe stemmer, som de engagerede mennesker fra Copenhagen Opera Festival vil tale med mig om. Jeg takker nej til kaffemødet, men inviterer i stedet mig selv på en nyskrevet opera af en kvindelig komponist – så må vi se, om det kan noget. Mit sind og mine ører er i hvert fald åbne.
Endelig er der journalisterne. Der er enkelte mails med citater til godkendelse. Det er ikke fordi, jeg tror, at journalisterne ikke kan høre, men det sker nu alligevel, og derfor er det i alles interesse, at citater bliver godkendt, inden de kommer i avisen. For nylig citerede Avisen Danmark mig for at have sagt bomber, hvor jeg sagde bunkers, og det er jo ikke en helt ligegyldig forskel.
Der er alt for få private mails i bunken – men en står og blinker, nemlig en mail fra Susanne fra parallelklassen i gymnasiet, der inviterer til studenterjubilæum. Tænk at det allerede er 20 år siden, jeg gik ud af 3. G. :-)
Noget af det vigtigste i indbakken er mails fra ministerierne på mine to ordførerområder skat og kultur. Dem er der en del af.
En del af dem handler om spørgsmål, jeg har stillet, og svaret er som regel, at det kan ikke lade sig gøre – i hvert fald på skatteområdet. Når vi drøftet spørgsmålet i skatteordførerkredsen, så viser det sig dog, at noget af det alligevel godt kan lade sig gøre.
I dag er der bl.a. mails om provenuvirkningen ved ændring af reparationsgrænsen for biler samt tre mødeindkaldelser – om henholdsvis spil, lotterier og ejendomsrådet. Kulturministeren har ikke ladet høre fra sig, men det er et tilfælde. De skriver helt sikkert i morgen.
Og hvornår læser jeg så disse mails? Mellem møder. I metroen. Tidlig morgen og sen aften, for dagen er plastret til med møder.
Hvordan så min mødedag ud i onsdags? Det får du et svar på, hvis du logger ind igen på min væg.
Blev du klogere? Jeg håber det.
Det spørgsmål får jeg tit, og det er jo fair nok. Når man ser tv-billeder fra folketingssalen, så er de fleste som regel fraværende, så hvad laver resten? Sover på sofaen? Malker køer? Malker statskassen?
Som min søde hustru siger - du kan jo ikke forvente, at folk ved, hvad I laver, når I aldrig fortæller dem det - og det har hun jo ret i. Hun har faktisk altid ret.
Så nu kommer der er langt indblik i en lille smule af det, jeg lavede i onsdags.
Jeg læste mails. Jeg er med på, at det ikke er unikt, og at andre mennesker også er koblet på det der internet, men jeg vil nu alligevel påstå, at mængden og arten af de mails, man modtager som folketingsmedlem, er noget for sig.
Så her kommer et indblik i min indbakke - men kun for en enkelt dag. Onsdag den 13. marts 2024.
Mails er et helt kapitel for sig.
I de gode gamle dage skulle man have fat i pen og papir samt investere i kuvert og frimærke for at skrive til sit folketingsmail. I dag sender man en mail.
Og det er der ret mange, der gør. Mange sender mails til hele folketinget på én gang. Nogle inkluderer også for en sikkerheds skyld dronningen, højesteret, folketingets ombudsmand og paven i Rom.
Jeg vil ikke belemre dig med indholdet af alle de mails, jeg har modtaget hele ugen, så vi nøjes med et mindre udpluk fra indboksen onsdag.
Kl. 17.32 var der indløbet 102 mails. De er naturligvis ikke alle sammen lige vigtige. Men jeg tror og håber, at når du har læst dette opslag færdigt, så vil der være en vis forståelse for, at jeg har indrettet mig med et autosvar, der forklarer, at jeg ikke har tid til at besvare alle mails, men at de alle sammen bliver læst.
Det sidste er naturligvis løgn, for der kommer ind i mellem mails så lange og mystiske, at jeg ikke læser dem. Men de fleste mails læser jeg – og er det indenfor mit ordførerområde eller fra en, jeg kender i forvejen, så er der naturligvis en større chance for, at man får et svar.
Som eksempel på en af dem, der med jævne mellemrum sender meget lange mails, så lad mig bringe et par highligts fra en person, der blot kalder sig S.D. – R. Det kommer her:
”Dine øjne ligner øjne som hos en ABE dyret ude i skoen og DIN KARAKTER LIGESÅ som hos en ABE dyret, META FRAUDeriksen, og DET har du TILFÆLLES med samtlige medlemmer af ststsRÅDET og med Dronningens SØSTER Familie !”
Og sådan bliver han – eller hun – ved i det uendelige.
I en helt andet boldgade, så er Venstre også flinke til at skrive mig, så jeg kan følge med i, hvad vi går og mener. I dag er der en mail, som beskriver det nye udspil til, hvordan vi styrker forsvaret. Der skal bl.a. indkøbes luftforsvar, og det er nok en meget god idé.
Samtidigt indføres kvindelig værnepligt, hvilket jeg har kæmpet for i snart rigtig mange år. Blandt andet skrev jeg sammen med min daværende kollega Mads Rørvig et debatindlæg i Berlingske om sagen helt tilbage i 2012 med overskriften Piger i Trøjen. Tålmodighed og vedholdenhed er dyder i politik, for som der står skrevet i Vandrehallen på Christiansborg – ”Plugt ikke frugten, før den er moden. Skal ukrudt luges, så glem ej roden.”
Jeg må også krybe til korset og erkende, at jeg abonnerer på enkelte nyhedstjenester. Berlingskes morgenpost giver et fantastisk overblik over, hvad der står i dagens aviser, så den er jeg glad for. Jeg modtager også nyhedsmails fra infomedia, Kommunen, ritzau, Politiken, JP, Altinget og et par stykker mere, men jeg får dem slet ikke læst.
Som kulturordfører abonnerer jeg ligeledes på nyhedsbreve forskellige steder fra. I disse dage er der dokumentarfestival CPH:DOX som i år spiller i over 40 byer. Det er en fælles sejr, som jeg er stolt af. Arbejdet med at finde spændende dokumentarfilm fra hele verden er jo det samme, hvad enten filmen skal vises i én biograf, eller den kan komme på turné til en række byer i hele Danmark.
Nå – men de skriver til mig med alle de spændende film, der er på programmet. Jeg håber at få tid til at se par stykker af dem.
Reklamemails har jeg frameldt. Totalt. Og så alligevel ikke helt. Jeg får mails fra Popsa, som altid har 50% rabat på fotobøger, hvis man vel at mærke bruger deres rabatkode. Hvorfor sætter de ikke bare prisen ned?
Og så var jeg så hamrende træt af at være fanget i corona-fængslet tilbage i de frygtelige år, at jeg overraskede min elskede hustru med et staycation ophold på D’Angleterre. Det var ikke helt så dyrt, som jeg havde frygtet, men vi gentager det nok ikke lige med det samme. Jeg får dog stadig deres mails. Jeg har ikke kunnet nænne at afmelde dem. Så kan man jo drømme lidt gratis luksusdrømme.
På toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine gentog jeg min opfordring til at boykotte ecco, som fortsat driver en lang række butikker i Putins Rusland. Jeg skruede også lidt op for retorikken – og kom desværre til at skrue for højt op. Det gav selvfølgelig en del trafik i indbakken – men overraskende nok, så er de fleste positive.
Det plejer at være sådan, at man skriver for at brokke sig – sjældent for at rose. Jeg er ikke meget anderledes selv. Tror aldrig at jeg har skrevet til vores skraldemænd og takket for, at de har tømt vores skraldespand derhjemme. Men hvis den ikke er tømt …
Så man kan roligt regne med, at billedet er skævt, hvis man alene laver meningsmålinger ud fra modtagne mails eller kommentarer på sociale medier.
En af dem, der var ret uenig med mig i min ecco-melding, fik et hurtigt svar. Lad os kalde ham Preben. Og det var han skam også flink til at takke mig for, men så måtte Preben lige stille otte nye spørgsmål. Dem har jeg ikke svaret på, så i onsdagens indbakke var der en rykker.
Den lyder således: ”Hej igen Jan - du var meget hurtig til at svare på min første mail. Siden gik det ikke så godt. Jeg savner dit svar på mine ret enkle og konkrete spørgsmål i mailen nedenfor og jeg ser meget frem til at høre fra dig. For du har vel pli nok til at svare også denne mail. ”
Jeg er simpelthen nødt til at slå fast, at det ikke er mangel på pli ikke at svare på en mail. Man har heller ikke pligt til at tage sin telefon. Jeg er ikke ansat af vælgerne. Jeg er valgt af vælgerne – og jo i sagens natur ikke af alle vælgere. De fleste har jo sådan set ikke stemt på mig.
Han fik nu alligevel et svar. Det lyder således:
”Kære Preben
Jeg modtager dagligt 100 - 150 mails. I dag har jeg været til møder næsten uafbrudt siden kl. 8.30 - og om fem minutter skal jeg ud af døren igen. Jeg har ganske enkelt ikke tid til at chatte. Du må ikke tage det personligt.
Et enkelt spørgsmål til dig. Og hvis du ikke du svarer, så vil jeg ikke tillægge det mangel på pli: Ville du have sendt din seneste mail, hvis du havde skullet sende det som et gammeldags brev med kuvert og frimærke?
Jeg kommer ikke til at indgå i korrespondance-skak med dig. Du har utvivlsomt ret i nogle af dine pointer - og andet er vi blot uenige om. Forstår godt, at det kan være frustrerende ikke at kunne afkræve sine folkevalgte svar på alt muligt, men du kan eventuelt melde dig ind i et parti og deltage i nogle møder - det giver dig direkte adgang til at tale med de politikere, som du føler dit tættest på.
Tak for dit engagement - hav en fortsat god dag.
BH
Jan”
Er jeg for hård? Jeg ved det ikke.
Så er der de mange mødeindkaldelser. Fra ministerier. Fra udvalg. Fra Venstre. Fra kollegaer og medarbejdere. De ryger ind i kalenderen helt af sig selv. Skide smart – men ikke så smart, at de bliver holdt ude i kalenderen, hvis de clasher med et møde, der allerede ligger i kalenderen. Så en stor del af min arbejdsdag går med at finde ud af, hvilke møder, jeg ikke kan deltage i, fordi de ligger samtidigt med et andet møde.
Af samme grund siger jeg nej til stort set alt, der hedder konferencer, webinarer og den slags – med mindre jeg selv skal sige noget. Det er ikke arrogance eller mangel på interesse. Det er ganske enkelt nødvendigt.
Bare i onsdags blev jeg inviteret til følgende:
Debatmøde om Cancel Culture på museet Storm.
Konference om biobaserede byggematerialer
Investeringstopmøde 2024
Power-to-X-topmøde
Debatarrangement om flere danskere i Bruxelles
Webinar om Sverige og Finland i NATO
Det er en rigtig god idé at kalde sit møde for et topmøde. Det skærper interessen og svarer næsten til at skrive FORTROLIGT i emne-feltet, men jeg er alligevel nødt til at melde afbud til det hele bortset fra denne her:
Invitation til at være dommer i DTU’s årlige Grønne Dyst. Det lyder sjovt. Unge studerende, der dyster i klimaløsninger. Den er jeg med på.
Så var der også to, der inviterede sig selv på kaffemøde. Det var inden for det ene af mine to ordførerområder – nemlig kultur. Der er altid tale om engagerede mennesker, der virkelig brænder for sagen. Det elsker jeg, og derfor forsøger jeg at prioritere denne type møder, men det kan ikke altid lade sig gøre. Bare op til medieforhandlingerne havde jeg flere end 80 kaffemøder. Det er ret voldsomt.
Dagens kaffemødeinvitationer var der kun to af:
1. Kaffemøde om Levende Musik i Skolen. Den tror jeg er løst – så kaffemødet bliver næppe nødvendigt.
2. Kaffemøde om døde, hvide mænds dominans i operaverdenen. Ja – den havde jeg ikke lige set komme. Jeg er med på at Wagner, Mozart, Beethoven, Rossini, Carl Nielsen, Puccini, Verdi, Debussy og alle de andre er døde, men det kan de jo ikke gøre for.
Jeg er også med på, at de har samme køn og hudfarve, men det var en anden tid, som man siger. På wikipedias liste over betydende mandlige opera komponister finder man 68 mænd og to kvinder – Dame Ethel Smyth og Judith Weir. Jeg har ikke hørt om nogen af dem, og det er sikkert min fejl.
Jeg selv har sunget en del – først som alt i Københavns Drengekor og siden som bas i Københavns Drenge- og Mandskor – og jeg kan da konstatere, at vi basser altid har de kedelige roller i operaerne. Den onde skurk og den gamle far.
Hvorimod den heltagtige førsteelsker altid er en irriterende og selvglad tenor.
Tænk over, at det var de tre tenorer, der gjorde opera berømt. Hvem har nogensinde hørt om de tre basser?
Og for kvindernes vedkommende, så har især sopranerne nærmest patent på de vildeste og smukkeste arier.
Nå – men det er næppe den store bias rettet mod mænd med dybe stemmer, som de engagerede mennesker fra Copenhagen Opera Festival vil tale med mig om. Jeg takker nej til kaffemødet, men inviterer i stedet mig selv på en nyskrevet opera af en kvindelig komponist – så må vi se, om det kan noget. Mit sind og mine ører er i hvert fald åbne.
Endelig er der journalisterne. Der er enkelte mails med citater til godkendelse. Det er ikke fordi, jeg tror, at journalisterne ikke kan høre, men det sker nu alligevel, og derfor er det i alles interesse, at citater bliver godkendt, inden de kommer i avisen. For nylig citerede Avisen Danmark mig for at have sagt bomber, hvor jeg sagde bunkers, og det er jo ikke en helt ligegyldig forskel.
Der er alt for få private mails i bunken – men en står og blinker, nemlig en mail fra Susanne fra parallelklassen i gymnasiet, der inviterer til studenterjubilæum. Tænk at det allerede er 20 år siden, jeg gik ud af 3. G. :-)
Noget af det vigtigste i indbakken er mails fra ministerierne på mine to ordførerområder skat og kultur. Dem er der en del af.
En del af dem handler om spørgsmål, jeg har stillet, og svaret er som regel, at det kan ikke lade sig gøre – i hvert fald på skatteområdet. Når vi drøftet spørgsmålet i skatteordførerkredsen, så viser det sig dog, at noget af det alligevel godt kan lade sig gøre.
I dag er der bl.a. mails om provenuvirkningen ved ændring af reparationsgrænsen for biler samt tre mødeindkaldelser – om henholdsvis spil, lotterier og ejendomsrådet. Kulturministeren har ikke ladet høre fra sig, men det er et tilfælde. De skriver helt sikkert i morgen.
Og hvornår læser jeg så disse mails? Mellem møder. I metroen. Tidlig morgen og sen aften, for dagen er plastret til med møder.
Hvordan så min mødedag ud i onsdags? Det får du et svar på, hvis du logger ind igen på min væg.
Blev du klogere? Jeg håber det.
Jan E. Jørgensen
12. marts 2024 14:03
Dagens møde i Folketinget blev indledt med en tale efterfulgt af 1 minuts stilhed og sangen “Forelskelsessang” til minde om Søren Pape Poulsen, som i en alt for tidlig alder er gået bort.
Ære være Sørens minde.
Ære være Sørens minde.
Jan E. Jørgensen
11. marts 2024 19:54
En lille reklame for et højaktuelt møde med mere end almindeligt kompetente indledere. Alle er velkomne.
Jan E. Jørgensen
29. februar 2024 11:08
Selvfølgelig er de ansatte på Ecco ikke værnemagere!
Sådan får Radio4 og Avisen Danmark det ellers til at fremstå efter, at jeg forleden medvirkede i deres morgenprogram.
Baggrund for historien er, at jeg har skrevet et indlæg på LinkedIn, hvori jeg opfordrede alle danskere til at boykotte ECCO, fordi de stadig driver forretning i Rusland.
Det står jeg ved.
Men jeg føler mig enormt dårligt behandlet af Radio 4 og Avisen Danmark.
I interviewet med Radio 4 opfordrede jeg ganske rigtigt Ecco-ansatte til at vise det over for ledelsen, hvis de er utilfredse med, at virksomheden fortsat opererer i Rusland, og jeg siger blandt andet, at Ecco med sin ageren i Rusland er med til at finansiere den russiske krigsmaskine:
”Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man skal trække sig ud af Rusland, så er det noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå”.
Herefter spørger journalisten mig, om jeg mener, de 600 ansatte hos ECCO er værnemagere, hvortil jeg svarer:
»Det synes jeg måske er lidt hårdt. Det er først og fremmest ledelsen, der skal kritiseres«.
På den baggrund laver Radio 4 og Avisen Danmark overskriften ”Jan E. Jørgensen sammenligner Ecco-ansatte med verdenskrigens værnemagere”.
Radio 4 og Avisen Danmark bruger dog ikke det citat, hvor jeg direkte siger, at jeg ikke mener, man kan kalde de ansatte for værnemagere. Hvorfor så ikke? Ja, min egen konklusion er, at det ville have punkteret deres vinkel, og nu havde de jo lige fået en sensationshistorie, hvor de kunne trække “nazi-kortet”.
Jeg skulle senere i dag have medvirket i et program på Radio4, men det har jeg aflyst. Jeg synes simpelthen, at deres behandling og vinkling er langt over grænsen for god journalistik, og det lader til, at de har mere travlt med at fremstille historier end at viderebringe sandheden.
Misforstå mig ikke, jeg stiller altid gerne op og diskuterer mine synspunkter – det er mit job som politiker, men det skal ske på ordentlige vilkår.
Kunne jeg have udtrykt mig mere klart om Ecco-medarbejdernes ansvar? Ja, det kunne jeg sagtens, og jeg er ked af, at mine udtalelser er blevet fordrejet mine til at udpege medarbejderne som værnemagere.
For det mener jeg ikke.
Sådan får Radio4 og Avisen Danmark det ellers til at fremstå efter, at jeg forleden medvirkede i deres morgenprogram.
Baggrund for historien er, at jeg har skrevet et indlæg på LinkedIn, hvori jeg opfordrede alle danskere til at boykotte ECCO, fordi de stadig driver forretning i Rusland.
Det står jeg ved.
Men jeg føler mig enormt dårligt behandlet af Radio 4 og Avisen Danmark.
I interviewet med Radio 4 opfordrede jeg ganske rigtigt Ecco-ansatte til at vise det over for ledelsen, hvis de er utilfredse med, at virksomheden fortsat opererer i Rusland, og jeg siger blandt andet, at Ecco med sin ageren i Rusland er med til at finansiere den russiske krigsmaskine:
”Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man skal trække sig ud af Rusland, så er det noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå”.
Herefter spørger journalisten mig, om jeg mener, de 600 ansatte hos ECCO er værnemagere, hvortil jeg svarer:
»Det synes jeg måske er lidt hårdt. Det er først og fremmest ledelsen, der skal kritiseres«.
På den baggrund laver Radio 4 og Avisen Danmark overskriften ”Jan E. Jørgensen sammenligner Ecco-ansatte med verdenskrigens værnemagere”.
Radio 4 og Avisen Danmark bruger dog ikke det citat, hvor jeg direkte siger, at jeg ikke mener, man kan kalde de ansatte for værnemagere. Hvorfor så ikke? Ja, min egen konklusion er, at det ville have punkteret deres vinkel, og nu havde de jo lige fået en sensationshistorie, hvor de kunne trække “nazi-kortet”.
Jeg skulle senere i dag have medvirket i et program på Radio4, men det har jeg aflyst. Jeg synes simpelthen, at deres behandling og vinkling er langt over grænsen for god journalistik, og det lader til, at de har mere travlt med at fremstille historier end at viderebringe sandheden.
Misforstå mig ikke, jeg stiller altid gerne op og diskuterer mine synspunkter – det er mit job som politiker, men det skal ske på ordentlige vilkår.
Kunne jeg have udtrykt mig mere klart om Ecco-medarbejdernes ansvar? Ja, det kunne jeg sagtens, og jeg er ked af, at mine udtalelser er blevet fordrejet mine til at udpege medarbejderne som værnemagere.
For det mener jeg ikke.
Jan E. Jørgensen
25. februar 2024 21:20
Ugens kulturanbefaling. Vi må til det igen. Madam Butterfly i Operaen er gribende smukt og kan varmt anbefales - også hvis det er din første opera. Miss Saigon har i øvrigt planket handlingen.
Jan E. Jørgensen
16. februar 2024 13:59
På biludstilling hos Haaning Collection fik jeg tanken, at de næsten 100 statsanerkendte museer, der lige nu ringer og mailer og vil drikke kaffe for at fortælle, at lige præcis deres museum bør få flere penge ud af den kommende museumsreform, burde sende en kærlig tanke til de frivillige ildsjæle i kongeriget, der holder private samlinger og museer i gang uden en krone fra hverken stat eller kommune.
Og hvis kan lide biler - så kør straks til Bagsværd og se den fantastiske samling - lige nu også med biler fra filmens verden.
Og hvis kan lide biler - så kør straks til Bagsværd og se den fantastiske samling - lige nu også med biler fra filmens verden.
Jan E. Jørgensen
4. februar 2024 12:00
Pas på! Når du handler på nettet.
Facebook og Instagram tjekker ikke deres annoncører, og i dag var jeg meget tæt på at spilde mange penge.
Jeg fik en annonce i mit feed fra pladeselskabet BMG - med tilbud på vinyler, der viste sig at være for gode til at være sande.
13 euro for den nye (fremragende) LP med Rolling Stones. Samme pris for den 6 dobbelte vinyl med Magnetic Fields - 69 love songs.
A tribe called quest - U2’s Zooropa på farvet vinyl - Nirvanas Nevermind - Jesus and Mary Chain - et hav af fantastiske plader, og efter at have surfet rundt i en times tid fik jeg tanken, at min søn skulle med på udsalg. 20% ekstra rabat ved køb af flere end 5 plader og free shipping.
Det er godt nok billigt - sagde han - med tilføjelsen: har du tjekket dem på TrustPilot? Det er næsten for godt til at være sandt.
Hmmm …
Ingen anmeldelser på Trustpilot. Intet telefonnummer på hjemmesiden. På browseren viste hjemmesiden hen til en side, der sælger tøj? Og adressen? En lidt slidt villa i Brooklyn med et til salg skilt på facaden! Ikke ligefrem noget, der lignede et pladeselskab.
BMG er i øvrigt solgt til Sony! Fandt jeg ud af.
Nå - jeg lytter nu til 69 Love Songs, så helt spildt var det ikke.
Facebook og Instagram tjekker ikke deres annoncører, og i dag var jeg meget tæt på at spilde mange penge.
Jeg fik en annonce i mit feed fra pladeselskabet BMG - med tilbud på vinyler, der viste sig at være for gode til at være sande.
13 euro for den nye (fremragende) LP med Rolling Stones. Samme pris for den 6 dobbelte vinyl med Magnetic Fields - 69 love songs.
A tribe called quest - U2’s Zooropa på farvet vinyl - Nirvanas Nevermind - Jesus and Mary Chain - et hav af fantastiske plader, og efter at have surfet rundt i en times tid fik jeg tanken, at min søn skulle med på udsalg. 20% ekstra rabat ved køb af flere end 5 plader og free shipping.
Det er godt nok billigt - sagde han - med tilføjelsen: har du tjekket dem på TrustPilot? Det er næsten for godt til at være sandt.
Hmmm …
Ingen anmeldelser på Trustpilot. Intet telefonnummer på hjemmesiden. På browseren viste hjemmesiden hen til en side, der sælger tøj? Og adressen? En lidt slidt villa i Brooklyn med et til salg skilt på facaden! Ikke ligefrem noget, der lignede et pladeselskab.
BMG er i øvrigt solgt til Sony! Fandt jeg ud af.
Nå - jeg lytter nu til 69 Love Songs, så helt spildt var det ikke.
Jan E. Jørgensen
28. januar 2024 09:26
I Venstre kan vi godt lide billige boliger - men det behøver ikke nødvendigvis være almennyttige boliger - og der skal ikke være for store koncentrationer.
Så risikerer vi nemlig ghettodannelser i stil med Mjølnerparken.
Frederiksberg er på vej mod københavnske tilstande - og ikke på den fede måde.
Så risikerer vi nemlig ghettodannelser i stil med Mjølnerparken.
Frederiksberg er på vej mod københavnske tilstande - og ikke på den fede måde.
Jan E. Jørgensen
17. januar 2024 21:04
Jeg ønsker selvfølgelig Pernille Vermund alt muligt lykkeligt i sit nye parti Liberal Alliance - men - jeg undrer mig over valget.
Hvordan kan man starte som konservativ, for så at blive endnu mere (national)konservativ hos Nye Borgerlige for nu pludselig at springe ud som liberal?
Liberale og konservative har det borgerlige til fælles. Vi vil have lavere skat og mindre bureaukrati - og den slags. Og så er der store forskelle - især mellem liberale og nationalkonservative - DF, DD og NB.
Sådan er det i Danmark og sådan er det ude i verden.
USA
Trump: konservativ
Biden: liberal
Frankrig
Le Pen: konservativ
Macron: liberal
Holland:
Geert Wilders: konservativ
Mark Rutte: liberal
Danmark:
Pernille Vermund: konservativ
Jan E. Jørgensen: liberal
Det liberale spænder vidt - herhjemme fra De Radikale (som stadig kalder sig socialliberale) over Venstre til Liberal Alliance.
Det konservative spænder også vidt - fra Frederiksberg Konservative som Per Stig Møller over mere hardcore konservative som Rasmus Jarlov til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og helt yderst ude Nye Borgerlige -
Martin Henriksen og Pernille Vermund.
Når Liberal Alliance nu blander liberalisme med national-konservatisme, så forstår jeg det ikke, men det bestemmer de selvfølgelig selv.
Deler Liberal Alliance virkelig Pernilles syn på klima? Altså det her med, at hun da gerne ville have haft lidt højere sommertemperaturer og lavere skatter? I en sommer med skovbrande og hagl så store som tennisbolde.
Deler de hendes syn på udlændinge - som Pernille kalder perkere, når mikrofonen er slukket?
Deler de hendes syn på metoo, som hun lavede gas med ved at dele et foto af Nye Borgerliges folketingsgruppe med hånden på hinandens lår?
Deler de hendes ønske om, at Danmark skal ud af EU? Jeg troede egentlig, at LA var enige med Simon-Emil Ammitzbøll i, at det var en svipser, at de anbefalede et nej til at ophæve retsforbeholdet. Et nej, der betyder dårligere arbejdsvilkår for dansk politi i bekæmpelsen af international kriminalitet.
Jeg kan godt lide Liberal Alliance - og ikke mindst Alex Vanopslagh. Rigtig godt endda, selvom jeg driller ham med, at han er klatret op i et højt træ. Jeg kan også godt lide Pernille Vermund, selvom vi ofte er uenige, og jeg vil sagtens kunne samarbejde med hende. Og jeg anererkender, at hun er blevet mindre ekstrem med tiden.
Men der er stor forskel på at arbejde sammen og være i parti sammen. For tiden arbejder jeg fortrinligt sammen med Socialdemokratiet, men jeg ville aldrig melde mig ind i partiet.
Jeg troede egentlig, at afstanden mellem Alex og Pernille var så stor, at de ikke kunne være i parti sammen. Derfor overrasker dagens valg.
Hvordan kan man starte som konservativ, for så at blive endnu mere (national)konservativ hos Nye Borgerlige for nu pludselig at springe ud som liberal?
Liberale og konservative har det borgerlige til fælles. Vi vil have lavere skat og mindre bureaukrati - og den slags. Og så er der store forskelle - især mellem liberale og nationalkonservative - DF, DD og NB.
Sådan er det i Danmark og sådan er det ude i verden.
USA
Trump: konservativ
Biden: liberal
Frankrig
Le Pen: konservativ
Macron: liberal
Holland:
Geert Wilders: konservativ
Mark Rutte: liberal
Danmark:
Pernille Vermund: konservativ
Jan E. Jørgensen: liberal
Det liberale spænder vidt - herhjemme fra De Radikale (som stadig kalder sig socialliberale) over Venstre til Liberal Alliance.
Det konservative spænder også vidt - fra Frederiksberg Konservative som Per Stig Møller over mere hardcore konservative som Rasmus Jarlov til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og helt yderst ude Nye Borgerlige -
Martin Henriksen og Pernille Vermund.
Når Liberal Alliance nu blander liberalisme med national-konservatisme, så forstår jeg det ikke, men det bestemmer de selvfølgelig selv.
Deler Liberal Alliance virkelig Pernilles syn på klima? Altså det her med, at hun da gerne ville have haft lidt højere sommertemperaturer og lavere skatter? I en sommer med skovbrande og hagl så store som tennisbolde.
Deler de hendes syn på udlændinge - som Pernille kalder perkere, når mikrofonen er slukket?
Deler de hendes syn på metoo, som hun lavede gas med ved at dele et foto af Nye Borgerliges folketingsgruppe med hånden på hinandens lår?
Deler de hendes ønske om, at Danmark skal ud af EU? Jeg troede egentlig, at LA var enige med Simon-Emil Ammitzbøll i, at det var en svipser, at de anbefalede et nej til at ophæve retsforbeholdet. Et nej, der betyder dårligere arbejdsvilkår for dansk politi i bekæmpelsen af international kriminalitet.
Jeg kan godt lide Liberal Alliance - og ikke mindst Alex Vanopslagh. Rigtig godt endda, selvom jeg driller ham med, at han er klatret op i et højt træ. Jeg kan også godt lide Pernille Vermund, selvom vi ofte er uenige, og jeg vil sagtens kunne samarbejde med hende. Og jeg anererkender, at hun er blevet mindre ekstrem med tiden.
Men der er stor forskel på at arbejde sammen og være i parti sammen. For tiden arbejder jeg fortrinligt sammen med Socialdemokratiet, men jeg ville aldrig melde mig ind i partiet.
Jeg troede egentlig, at afstanden mellem Alex og Pernille var så stor, at de ikke kunne være i parti sammen. Derfor overrasker dagens valg.
Mærkesager
Klimakrisen er vigtigere end alt andet
- Klimakrisen kan ikke løses ved at sætte verden i stå.
I stedet skal vi:
- Investere massivt i den grønne omstilling – bygge mere metro – bygge flere vindmøller på havet – og sige åbent og ærligt, at klimaet koster penge,
- Indføre CO2-afgifter, så det eksempelvis bliver en god forretning at flyve på bæredygtigt flybrændstof,
- Stoppe for salg af benzin- og dieselbiler i 2030, etablere…
I stedet skal vi:
- Investere massivt i den grønne omstilling – bygge mere metro – bygge flere vindmøller på havet – og sige åbent og ærligt, at klimaet koster penge,
- Indføre CO2-afgifter, så det eksempelvis bliver en god forretning at flyve på bæredygtigt flybrændstof,
- Stoppe for salg af benzin- og dieselbiler i 2030, etablere…
Sagt om jan
KIRSTEN BIRGIT SCHIØTZ KRETZ HØRSHOLM, DEN KORTE RADIOAVIS:
"Jeg har nogle tilbagevendende natlige tanker om Jan E. Jørgensen – og de er kommet efter han sagde det der om Tibet-kommissionen. Han er en mand – og en ideolog – og en liberal tænker. Jeg overvejer at stemme personligt på Jan E. Jørgensen. Så. Så kom det ud."
Dan Rachlin, tv-vært og DJ:
"Jeg oplever Jan E. Jørgensen som en ægte liberal Venstre-repræsentant. I en tid…